Helge Rørtoft Madsen ind i debatten om folkekirken og EU

Helge Rørtoft Madsen - som er en gammel kending i debatten om EU og kirkerne (især folkekirken) - har svaret på Karin Riis-Jørgensens indlæg på kristendom.dk. Begge dele kan læses her.


Ikke overraskende (for os der kender ham) er Helge Rørtoft Madsen dybt kritisk overfor ideen om folkekirkeligt engagement i EU. Sjovt nok er han også kritisk overfor statsministerens afvisning af samme. Han er nemlig kritisk overfor selve den rolle som kirkerne tildeles i forslaget til forfatningstraktat - både hvad angår ”Kirkers og konfessionsløse organisationers status” (link til forfatningstraktaten se Artikel I-52 på side 42) (hvor der står at det må EU ikke blande sig i - MEN, mener HRM: det gør folkekirken til et EU-anliggende!) og hvad angår Artikel 52 stk 3 der forudskikker en dialog mellem EU og kirker og trossamfund.

Han er for eksempel meget kritisk overfor at der allerede nu tages forskud på denne dialog selvom traktaten ikke er vedtaget - som fx ved det møde som fandt sted i sidste uge i Bruxelles. Sandheden er at dialogen allerede har fundet sted igennem mange år - siden Jaques Delors i 1992 efterlyste trossamfundenes hjælp til at "Give Europa en sjæl". Paragraffen i forslaget til forfatning er sådan set bare en traktatfæstelse af noget der allerede finder sted. Den skal ses som en parallel til artikel I-47 som omhandler deltagelsesdemokrati i bredere forstand og de to paragraffer tilsammen er udtryk for et ønske om at styrke den folkelige deltagelse og civilsamfundets rolle i EU-debatten. Det kan man så mene om hvad man vil. For mig er det meget fint at man prøver at styrke den folkelige - herunder også kirkelige - deltagelse i EU-debatten også selvom det endnu ikke står i traktaten.

Karin Riis-Jørgensen på kristendom.dk

Hvor er folkekirken i den europæiske værdidebat? - spørger Karin Riis-Jørgensen på debatten på www.kristendom.dk

Her uddyber hun synspunktet om at der er behov for at folkekirken markerer sig i EU - især ved at blande sig i værdidebatten hvor hun oplever at den katolske kirke står stærkt.

Hun siger bl.a.:

"Derfor foreslog jeg tidligere på året en protestantisk tænketank, som kunne påpege problematiske forslag i forhold til vores moderne kristne værdier. Jeg er siden blevet opmærksom på, at der er kanaler, som folkekirken kan bruge, men jeg har ikke hørt deres stemme.

Jeg har siddet i Europa-Parlamentet siden 1994, og endnu har jeg aldrig oplevet folkekirken deltage i den europæiske værdidebat. Jeg mener, at folkekirken må gøre op med sig selv, hvad dens rolle skal være i den moderne, globale verden. Skal folkekirken til EU og deltage i den værdipolitiske debat, der bliver mere og mere dominerende, eller skal den melde sig helt ud og isolere sig i Danmark?

Jeg vil mene, at det ville være til gavn for de mere moderate kristne, hvis den danske folkekirke turde gå ind i værdidebatten. "

Fyens Stiftstidende: En bastet kirke

Fyens Stifttidende skriver om folkekirken og EU i dagens leder. Den taler sådan set for sig selv, og jeg citerer lige lidt:

"Om vi kan lide det eller ej, spiller EU en stadig større rolle - både for danskernes hverdag og for fremtidens danske samfund. Og derfor er det ikke underligt, at mange og vidt forskellige kredse har lobbyister i Bruxelles.

Mange kan ikke lide ordet lobbyisme, men det er jo kun et andet ord for de forsøg på at påvirke lovgivningen i en bestemt retning, som alle dage har fundet sted. Man vil vide, hvad de har gang i, de kære politikere, og prøve at give dem nogle gode råd.

Derfor er det også godt at have nogle argumenter med i attachétasken, udtænkt af mennesker, som ved noget om tingene. Det er det, der i vore dage kaldes tænketanke. Sådan organiserer alle mulige grupperinger sig i dag - undtagen folkekirken. Den har ingen tænketanke herhjemme, højst et ad hoc-udvalg i ny og næ, og den har det slet ikke i Bruxelles.

ALENE TANKEN om et sådant initiativ kan nemlig få danske præster til at tænke på synden mod den Helligånd - den synd, der ikke findes tilgivelse for."

Derefter referes Karin Riis-Jørgensen og Peter Lodberg for forslaget om en folkekirkelig lobbyist i Bruxelles - og Bertel Haarders og Anders Foghs afvisning af samme forslag.

Lederen slutter fyndigt:

"DET LAMMENDE dogme om, at kirken ikke har og ikke må få nogen røst - og den ikke mindre dogmatiske uvilje mod, at kirken får større selvstændighed - isolerer folkekirken i forhold til andre kirker. Og værre er, at kirken ikke kan manøvrere i en forandret verden - og for eksempel sende en mand til Bruxelles.

Den kalder sig folkekirke - men er reelt en bundet og bastet statskirke."

Tør jeg sige at jeg er enig? Uhh det er jo lidt farligt. Men jeg tror alligevel jeg tør: jeg er helt enig!

Og tak også til Fyens Stiftstidende for at man kan få lov at læse hele lederen på nettet uden at være abonnent. Håber den stadig er tilgængelig i morgen...

Skal folkekirken have sin egen lobbyist i Bruxelles?

Det er et af de spørgsmål som er udsprunget af debatmødet Kirkelige stemmer i EU d. 26. januar 2007.

Det synes Peter Lodberg der holdt oplæg på mødet og som siden er blevet interviewet til DR P1 programmet Europa Lige Nu søndag d. 4. februar.

Det mente Kirkeminister Bertel Haarder ikke (sagde han i sit oplæg på debatmødet)

Det synes Dansk Folkepartis Europaordfører Morten Messerschmidt heller ikke, skrev han i en pressemeddelelse d. 5. februar: Folkekirken har intet at gøre i EU. Interessant at det er Europaordføreren og ikke kirkeordføreren der siger dette. Hvad skal man nu udlede af det...?

Karin Riis-Jørgensen fra Venstre er derimod helt enig. I dagens udgave af Berlingske Tidende støtter hun Peter Lodbergs forslag. Ifølge avisen frygter hun "at Europas katolske lande med Vatikanet i spidsen er på vej til at løbe EU over ende." Hun ønsker også at oprette en teologisk tænketank "som et protestantisk modspil til den katolske indflydelse på EUs beslutninger". Tænketanken synes hun skal finansieres med EU-parlamentarikernes puljemidler.

Til Berlingske Tidende siger hun: »En folkekirkelig lobby eller en tænketank vil klæde os parlamentarikere bedre på til at gennemskue den katolske underliggende dagsorden.«

Også lektor i kirkeret Lisbet Christoffersen bliver interviewet til artiklen i Berlingske. Lisbet Christoffersen er medlem af en arbejdsgruppe om EU-lovgivning under Konferencen for Europæiske Kirker. Hun siger til Berlingske at hun godt kan forstå at parlamentarikerne har et "behov for løbende at blive opdateret af forskere med faglighed og indsigt i folkekirkelig tradition og nordisk forvaltning. »Men det må kunne gøres mere enkelt end ved at skabe en anti-katolsk kamporganisation i EU,« siger hun.

Lisbet Christoffersen var også blandt oplægsholderne på debatmødet Kirkelige Stemmer i EU.