Jeg er desværre først i dag blevet opmærksom på et indslag i Deadline d. 16. februar kl. 17.00
Her uddyber europa-parlamentariker Karin Riis-Jørgensen det synspunkt hun samme dag i avisen havde givet udtryk for: at hun som MEP'er kunne ønske sig at høre lidt mere fra sin egen kirke som et modspil til den katolske kirke - som hun meget ofte hører fra.
Hun karakteriserer paven som den bedste kirkelige lobbyist af dem alle - fuldt legitimt, understreger hun. Og hun mener at han har en af sine trofaste udsendinge siddende som medlem i hendes gruppe i parlamentet. Det bliver fx tydeligt, mener hun, når snakken falder på stamcelleforskning - som hun vil have mere af. Hun nævner også andre emner som fri abort og homoseksuelles rettigheder.
Karin Riis-Jørgensen mener at der er behov for et organiseret protestantisk modsynspunkt til den katolske kirke. Andre har været ude med lignende synspunkter, bl.a. Lisbet Christoffersen i bogen Konstellationer og på debatmødet "Kirkelige stemmer i EU".
Formanden for Danske Kirkers Råd, Peter Lodberg, gik efter debatmødet ud og efterlyste en folkekirkelig lobbyist i Bruxelles.
Om Peter Lodberg, Lisbet Christoffersen og Karin Riis-Jørgensen er helt enige om hvad der ligger i dette, hvordan det skal organiseres og hvad der kan/bør komme ud af det, ved jeg ikke. Sandsynligvis ikke.
Jeg finder tanken om en folkekirkelig udsending interessant - og demokratisk er jeg meget med på at kirker naturligvis må have ret til at blande sig i den offentlige debat lige så vel som alle mulige andre. Det må være argumenterne der tæller, og der skylder kirke-debattører naturligvis at argumentere fornuftigt for deres synspunkter. Men så gælder ytringsfriheden naturligvis også kirken.
Men jeg er ikke sikker på at det nødvendigvis er en lobbyist i Bruxelles der er mest påtrængende behov for. Folkekirken kunne jo begynde med at udnytte de eksisterende muligheder lidt bedre: Vi er med i Konferencen for Europæiske Kirker (KEK) der har et meget aktivt kontor i Bruxelles. Det er en bred organisation der dækker både protestanter og ortodokse (men ikke katolikkerne, som man dog arbejder sammen med).
Blandt KEKs medlemskirker er der både meget liberale kirker (som fx de
nordiske folkekirker) og mere konservative kirker - og det er ikke kun de ortodokse skulle jeg hilse og sige. Blandt de meget konservative er fx de lutherske kirker i Letland og Polen.
Så man skal nok ikke forvente at KEK vil levere et entydigt liberalt modspil til katolikkerne. Til gengæld bidrager KEK til at vise at de kirkelige stemmer er mangfoldige og meget forskellige - og det er jo også et meget vigtigt modspil den katolske kirke og ikke mindst til dens selvforståelse som Kirken med stort K.
Derudover er folkekirken med i det protestantiske kirkefællesskab, Leuenberg Kirkefællesskabet. De har en medarbejder udstationeret hos KEK i Bruxelles, og blandt Leuenberg-kirkerne findes der flere der ikke har det mindste problem med at være protestantiske stemmer i samfundsdebatten. Men der er også nogle der hænger i bremsen, bl.a. folkekirken, men ikke kun den.
Og også med god grund, for det er jo en vigtig pointe at det er meget problematisk at formulere færdige grydeklare synspunkter på vegne af en masse forskellige kirker. Men det betyder jo ikke at den kirkelige debat ikke skal være der. Det betyder vel snarere at vi aldrig bliver færdige med den - det sidste ord er aldrig sagt.
Men før vi overhovedet kan nå dertil, står vi i folkekirken med det problem at vi ikke engang rigtigt har noget forum for en fælles debat i vores egen kirke. Vi mangler det kirkens parlament hvor de meget forskellige grupper indenfor folkekirken kan mødes og debattere og prøve deres synspunkter af. Og som kan sikre at det som en eventuel folkekirkelig lobbyist i Bruxelles siger, faktisk er prøvet af i den hjemlige sammenhæng.
Men, af mig uransagelige årsager, er vi her i Forenings-Danmark vidskræmte ved tanken om lidt fælles foreningsdemokrati i folkekirken. Så hellere overlade magten til den til enhver tid siddende kirkeminister og et folketing hvis medlemmer ikke engang behøver at være medlemmer af folkekirken - ja de kan sågar være muslimer. Det er jeg ikke helt færdig med at undre mig over...
Jeg vil lige slutte med at sige at vi faktisk fra folkekirkens side er temmelig godt repræsenteret i KEKs forskellige organer og arbejdsgrupper. Fx sidder Lisbet Christoffersen i arbejdsgruppen vedr EU-logivning og gør et glimrende stykke arbejde der.
Problemet er at det er så pokkers svært for alvor at fundere det i den hjemlige sammenhæng så længe denne er så svagt organiseret og har svært ved at tage stilling til ret meget. Der er noget hjemmearbejde vi ikke er færdige med at gøre.
