Lisbet Christoffersen svarer Lene Sjørup: Forkert billede af konference

Tirsdag d. 8. februar havde teologen Lene Sjørup en kronik i Kristeligt Dagblad - Folkekirken op i pavemobilen

I kronikken angreb Lene Sjørup - på baggrund af TV-optagelsen - Debatmødet "Kirkelige stemmer i EU" som Det mellemkirkelige Råd og Danske Kirkers Råd havde arrangeret d. 26. januar.

Lene Sjørup anførte bl.a. to kritikpunkter:

1. Der blev ikke på mødet nævnt nogen eksempler på konkrete politiske tiltag fra kirkernes side i EU.

2. Det giver ikke mening at prøve at hamle op med den katolske kirke i EU og formulere mere liberale protestantiske synspunkter.

Lisbet Christoffersen var en af oplægsholderne på mødet. Hun har skrevet et svar til Lene Sjørup i dagens udgave af Kristeligt Dagblad: Forkert billede af konference.

Lisbet Christoffersen kan berette at hun selv i sit oplæg nævnte "en række politiske tiltag der begrunder folkekirkens deltagelse i udvalgsarbejde med videre relation til EU." Hun nævner tre hovedområder som disse opgaver falder under - læs selv. Og se i øvrigt TV-optagelsen af Lisbets oplæg på konferencen.

Synspunkterne er udbygget i Lisbets artikel i bogen Konstellationer.

Til punkt to siger hun "Min erfaring er, at det er væsentligt for det politiske system i EU at have liberale kirkelige stemmer at henvise til, netop for ikke at få en entydig kirkelig blok over for det politiske system".

Må kirken i det hele taget mene noget?

Når vi åbner kirkedebatten om et samfundsrelateret emne i Danmark, løber vi konstant ind i de lutherske linjevogtere som tager udgangspunkt i en fortolkning af Luthers to-regimentelære (har nogen et godt link?) og bruger det til at sige at kirken ikke på nogen måde må mene noget om noget der har med samfundet endsige politik at gøre.

Hvis den så bliver fejet af banen, løber vi ind i næste problem - det vigtigste dogme i folkekirken: "ingen må tale på folkekirkens vegne".

Selve sagen kan det nærmest være umuligt at komme til at diskutere. Det kommer til at handle om om man må diskutere det.

Men "Luther blandede i høj grad religion og politik" påpegede Ida Auken (tilfældigvis min søster...) i Kristeligt Dagblad d. 8. februar. "Toregimentelæren er et moderne begreb, der blev til omkring 1930, og Luther selv adskilte aldeles ikke religion og politik".

Hvis nogen har lyst til at dykke mere ned i denne debat - i relation til spørgsmålet om EU og Europa, så har Ida og jeg redigeret en debatbog, Konstellationer hvor teologerne Svend Andersen og Jesper Høgenhaven på et luthersk grundlag når frem til vidt forskellige resultater.

I 8. februar udgaven af Kristeligt Dagblad havde teologen Lene Sjørup en kronik, Folkekirken op i pavemobilen. Her siger hun "Det er et stort spørgsmål, om folkekirken overhovedet skal ind i det politiske spil i EU, men hvis den skal, bør det være Kirkeministeriet og ikke Det mellemkirkelige Råd og Danske Kirkers Råd, der påtager sig denne opgave." Lene Sjørup er især meget kritisk over for den katolske kirkes indflydelse i EU, især på områder som familiepolitik og kvindefrigørelse. Folkekirken vil uvægerligt blive slået i hartkorn med den katolske kirke, mener hun. Og så er det åbenbart bedre at holde sin mund, så vidt jeg forstår hende. Eller også er det kirkeministeren der skal gøre noget.

D. 14. februar svarede Det mellemkirkelige Råds formand, Ruth van Gilse i debatindlægget "EU og de kirkelige stemmer". Her udreder hun trådene om debatmødet, baggrunden for det og Det mellemkirkelige Råds mandat til at arrangere mødet - som Lene Sjørup ikke ganske havde forstået.

Men debatten om den katolske kirkes rolle vs. folkekirken og andre protestantiske kirkers rolle er bestemt ikke slut med det. Og hvis nogen føler trang til at diskutere spørgsmålet, så lægger jeg gerne blog til :-)