Tyrkiet ind i EU - for de kristnes skyld

De ortodokse kirkers symbolske overhovede, Patriark Batholomæus har netop talt i Europa-Parlamentet. Det er et led i det europæiske år for interkulturel dialog hvor flere religiøse overhoveder har indtaget den høje talerstol.

Patriarken holder til daglig til i Konstantinopel, også kendt som Istanbul. Overfor EU-parlamentet udtrykte han sin meget stærke støtte til at EU skal holde fast i at optage Tyrkiet som medlemsland, "så det store land på grænsen til Asien kan agere som brobygger mellem øst og vest og mellem islam og det kristne flertal i Europa" sagde han, ifølge Kristeligt Dagblad.

Nogle havde måske ventet at han ville sige det modsatte. Inden for Tyrkiets grænser repræsenterer han et meget lille kristent mindretal der næsten ikke syner af noget i det store muslimske flertal. Og Tyrkiet er bestemt ikke altid for god til at respektere mindretallenes religiøse rettigheder - omend dette er blevet bedre i de senere år. Men netop derfor - siger Bartholomæus - er det vigtigt at de kommer med i EU. "Jeg håber at der med tilnærmelsen til EU vil komme en mere effektiv og positiv dialog end der har været før," siger han - stadig ifølge Kristeligt Dagblad.

Argumentet om at vi ikke skal have Tyrkiet med fordi det "kristne" Europa ikke kan rumme så stort et muslimsk land vinder med andre ord ikke gehør hos Tyrkiets mest prominente kristne overhoved.

Kronik af Karin Riis-Jørgensen i Kristeligt Dagblad

Man må sige at Karin Riis-Jørgensen virkelig har bidt sig fast i debatten om kirkerne og EU - og ikke lader sig slå ud af sine partifællers manglende entusiasme for hendes anliggende (for nu at sige det mildt).

I en fin kronik i Kristeligt Dagblad d. 10. maj - Min kirke skal ud over sognegrænserne - uddyber hun endnu en gang synspunktet om at folkekirken skal være mere hørbar i det kirkelige EU-kor. Og nu er hun blevet opmærksom på den gode kanal vi allerede har til rådighed i kraft af vores medlemskab i KEK. Hun skriver:

"I 12 år har jeg været medlem af Europaparlamentet, men først for nylig stødte jeg på den kirkelige organisation, hvor også folkekirken er repræsenteret. I Bruxelles eksisterer i dag en bredt favnende lobbyorganisation, Konferencen for Europæiske Kirker, der repræsenterer 125 protestantiske og ortodokse kirker fra hele Europa. Folkekirken er også medlem, men repræsentationen er svag, fordi man heller ikke her kan tale med en stemme. Repræsentanterne kan udelukkende udtale sig som enkeltpersoner."

Derfor foreslår hun:

"I første omgang foreslår jeg noget så beskedent som, at den danske folkekirke aktivt bruger det medlemskab i Konferencen for Europæiske Kirker, som de i forvejen har. Jeg forstår ikke den modstand, dette forslag er stødt på. For os danskere er det fuldt ud naturligt, at biskopper, præster og teologer lader sig høre i den hjemlige værdidebat. De udtrykker allerede deres holdning til emner som abortgrænser, familiepolitik og stamcelleforskning."

Ja, det lyder jo beskedent. Men problemet er jo at der i øjeblikket ikke er nogen der er "den danske folkekirke" som kan bruge dette medlemskab ret meget mere aktivt end det sker i dag.

Vores udmærkede og dygtige repræsentanter - som vi har op til flere af - kunne selvfølgelig godt blande sig endnu mere i den offentlige debat (det kan man jo altid), men på den europæiske arena ville det nok ikke rykke så meget.

For problemet er jo at når KEK beder om folkekirkens synspunkter på konkrete spørgsmål (og det gør de tit for de er rigtig gode til at høre deres medlemmer), så siger telefonen her i Danmark duuuuuut..... duuuuuuuut....... duuuuuuuuuut.

Folkekirken er nemlig ikke hjemme!

Karin Riis-Jørgensen på kristendom.dk

Hvor er folkekirken i den europæiske værdidebat? - spørger Karin Riis-Jørgensen på debatten på www.kristendom.dk

Her uddyber hun synspunktet om at der er behov for at folkekirken markerer sig i EU - især ved at blande sig i værdidebatten hvor hun oplever at den katolske kirke står stærkt.

Hun siger bl.a.:

"Derfor foreslog jeg tidligere på året en protestantisk tænketank, som kunne påpege problematiske forslag i forhold til vores moderne kristne værdier. Jeg er siden blevet opmærksom på, at der er kanaler, som folkekirken kan bruge, men jeg har ikke hørt deres stemme.

Jeg har siddet i Europa-Parlamentet siden 1994, og endnu har jeg aldrig oplevet folkekirken deltage i den europæiske værdidebat. Jeg mener, at folkekirken må gøre op med sig selv, hvad dens rolle skal være i den moderne, globale verden. Skal folkekirken til EU og deltage i den værdipolitiske debat, der bliver mere og mere dominerende, eller skal den melde sig helt ud og isolere sig i Danmark?

Jeg vil mene, at det ville være til gavn for de mere moderate kristne, hvis den danske folkekirke turde gå ind i værdidebatten. "

Skal folkekirken have sin egen lobbyist i Bruxelles?

Det er et af de spørgsmål som er udsprunget af debatmødet Kirkelige stemmer i EU d. 26. januar 2007.

Det synes Peter Lodberg der holdt oplæg på mødet og som siden er blevet interviewet til DR P1 programmet Europa Lige Nu søndag d. 4. februar.

Det mente Kirkeminister Bertel Haarder ikke (sagde han i sit oplæg på debatmødet)

Det synes Dansk Folkepartis Europaordfører Morten Messerschmidt heller ikke, skrev han i en pressemeddelelse d. 5. februar: Folkekirken har intet at gøre i EU. Interessant at det er Europaordføreren og ikke kirkeordføreren der siger dette. Hvad skal man nu udlede af det...?

Karin Riis-Jørgensen fra Venstre er derimod helt enig. I dagens udgave af Berlingske Tidende støtter hun Peter Lodbergs forslag. Ifølge avisen frygter hun "at Europas katolske lande med Vatikanet i spidsen er på vej til at løbe EU over ende." Hun ønsker også at oprette en teologisk tænketank "som et protestantisk modspil til den katolske indflydelse på EUs beslutninger". Tænketanken synes hun skal finansieres med EU-parlamentarikernes puljemidler.

Til Berlingske Tidende siger hun: »En folkekirkelig lobby eller en tænketank vil klæde os parlamentarikere bedre på til at gennemskue den katolske underliggende dagsorden.«

Også lektor i kirkeret Lisbet Christoffersen bliver interviewet til artiklen i Berlingske. Lisbet Christoffersen er medlem af en arbejdsgruppe om EU-lovgivning under Konferencen for Europæiske Kirker. Hun siger til Berlingske at hun godt kan forstå at parlamentarikerne har et "behov for løbende at blive opdateret af forskere med faglighed og indsigt i folkekirkelig tradition og nordisk forvaltning. »Men det må kunne gøres mere enkelt end ved at skabe en anti-katolsk kamporganisation i EU,« siger hun.

Lisbet Christoffersen var også blandt oplægsholderne på debatmødet Kirkelige Stemmer i EU.