Generalforsamling i Det Europæiske Kristne Miljønetværk

Bloggen her har ligget stille i temmelig mange måneder. Andre ting har presset sig på - bl.a. har arbejdet med kirke, klima og miljø fyldt meget i den senere tid. Fx har vi i maj lanceret hjemmesiden gronkirke.dk - og rigtig mange viser interesse for Grøn Kirke.

Men nu er der måske en anledning til at jeg bør blogge lidt igen. I næste uge rejser jeg til Milano for at deltage i et Assembly (generalforsamling) i Det Europæiske Kristne Miljønetværk - ECEN. Der er fokus på klimaforandringer - som også i kirkelig sammenhæng er noget nær det varmeste emne i øjeblikket.

På mødet deltager mennesker fra hele Europa som ud fra en kirkelig vinkel (men ofte med en anden faglig baggrund - fx naturvidenskabelig) er optaget af miljø og klimaspørgsmål.

Det er første gang jeg deltager i et ECEN-assembly. Sognepræst Martin Ishøy fra Silkeborg har været med flere gange. Han deltager også denne gang, så jeg har en "veteran" ved min side.

Hvis tid og overskud er til det, er det min plan at blogge fra mødet - og måske også lægge nogle billeder ud undervejs.

Skulle jeg svigte, vil jeg skynde mig at henvise til en anden deltager som helt sikkert også blogger dernedefra: Henrik Grape fra Sverige blogger på faithandclimate.blogspot.com/. Læs allerede nu hans indlæg om ECEN-assembly og formålet med det. Jeg sætter ham lige på min blogroll også.

Kronik af Karin Riis-Jørgensen i Kristeligt Dagblad

Man må sige at Karin Riis-Jørgensen virkelig har bidt sig fast i debatten om kirkerne og EU - og ikke lader sig slå ud af sine partifællers manglende entusiasme for hendes anliggende (for nu at sige det mildt).

I en fin kronik i Kristeligt Dagblad d. 10. maj - Min kirke skal ud over sognegrænserne - uddyber hun endnu en gang synspunktet om at folkekirken skal være mere hørbar i det kirkelige EU-kor. Og nu er hun blevet opmærksom på den gode kanal vi allerede har til rådighed i kraft af vores medlemskab i KEK. Hun skriver:

"I 12 år har jeg været medlem af Europaparlamentet, men først for nylig stødte jeg på den kirkelige organisation, hvor også folkekirken er repræsenteret. I Bruxelles eksisterer i dag en bredt favnende lobbyorganisation, Konferencen for Europæiske Kirker, der repræsenterer 125 protestantiske og ortodokse kirker fra hele Europa. Folkekirken er også medlem, men repræsentationen er svag, fordi man heller ikke her kan tale med en stemme. Repræsentanterne kan udelukkende udtale sig som enkeltpersoner."

Derfor foreslår hun:

"I første omgang foreslår jeg noget så beskedent som, at den danske folkekirke aktivt bruger det medlemskab i Konferencen for Europæiske Kirker, som de i forvejen har. Jeg forstår ikke den modstand, dette forslag er stødt på. For os danskere er det fuldt ud naturligt, at biskopper, præster og teologer lader sig høre i den hjemlige værdidebat. De udtrykker allerede deres holdning til emner som abortgrænser, familiepolitik og stamcelleforskning."

Ja, det lyder jo beskedent. Men problemet er jo at der i øjeblikket ikke er nogen der er "den danske folkekirke" som kan bruge dette medlemskab ret meget mere aktivt end det sker i dag.

Vores udmærkede og dygtige repræsentanter - som vi har op til flere af - kunne selvfølgelig godt blande sig endnu mere i den offentlige debat (det kan man jo altid), men på den europæiske arena ville det nok ikke rykke så meget.

For problemet er jo at når KEK beder om folkekirkens synspunkter på konkrete spørgsmål (og det gør de tit for de er rigtig gode til at høre deres medlemmer), så siger telefonen her i Danmark duuuuuut..... duuuuuuuut....... duuuuuuuuuut.

Folkekirken er nemlig ikke hjemme!

Skal vi have en folkekirkelig lobbyist i Bruxelles?

Det er debatten om dette spørgsmål der især har præget kirke/EU-debatten siden vi holdt vores møde i Vartov: Kirkelige stemmer i EU d. 26. januar. På mødet foreslog Peter Lodberg fra Danske Kirkers Råd at folkekirken skulle have sin egen lobbyist i Bruxelles. For at kunne give lidt liberalt protestantisk modspil til katolikkerne, blandt andet

Jeg var egentlig lidt forundret over at det blev den debat der kom ud af det. For i mit hovede har vi allerede vores kontor i Bruxelles - nemlig hos Konferencen for Europæiske Kirker der på særdeles kvalificeret og nuanceret vis blander sig i debatten om EU og Europa på baggrund af en meget broget skare af protestantiske og ortodokse medlemskirker. KEK er i mine øjne gode til at fastholde mangfoldigheden af stemmer når det kommer til vanskeligere politiske spørgsmål, og set med folkekirkeøjne er det en klar fordel - for vi har jo lidt svært ved at komme med samlede svar fra vores kirke på de politiske emner.

Men problemet er selvfølgelig at KEKs arbejde ikke er særligt synligt i Danmark. Vi har Det mellemkirkelige Råd til at samle det op, men vi har ikke noget forum der kan svare når KEK fx spørger sine medlemskirker hvad de mener om Tyrkiets optagelse i EU (et spørgsmål som KEK netop endte med at give et meget nuanceret svar på på baggrund af mange forskellige tilbagemeldinger, men altså ikke fra folkekirken). Så i den ideelle verden er det stadig vores hjemmearbejde vi mangler at gøre: vi mangler platformen for den fælles demokratiske åbne debat i folkekirken - stedet hvor de forskellige kirkelige retninger og de mange nye netværk kunne mødes og tale med hinanden. Kald det kirkeråd eller synode eller hvad som helst. Det er altså underligt at vi i foreningsdanmark er så skrækkeligt bange for at indføre en central demokratisk struktur i vores kirke.

Nå, men den kommer nok ikke lige med det første. Men det behøver måske ikke betyde at vi ikke kan forholde os til det der foregår i Bruxelles. I mine øjne ville den bedste måde at gøre det på, være at folkekirken udstationerede en medarbejder på KEKs kontor i Bruxelles. Betalt af hvem der nu måtte have midler til det (Det mellemkirkelige Råd har desværre ikke). Personen skulle dels indgå som en del af KEKs stab og tage del i det løbende arbejde med at overvåge udviklingen i EU og Europa mere bredt. Derudover skulle vedkommende have særlige forpligtelser på at melde tilbage og være i dialog både med Det mellemkirkelige Råd og vores sekretariat i København - og hvem i folkekirken der ellers måtte være interesseret. Derudover skulle personen have nogle forpligtelser overfor danske politikere i Bruxelles og Strasbourg der måtte ønske det (lad os straks tage Europarådet med ind nu vi er i gang). Hvis fx Karin Riis-Jørgensen gerne ville kunne vende noget hun opfatter som stærk katolsk lobbyisme med en fornuftig mainstream person fra folkekirken med godt kendskab til Europa, ville den danske ansatte på KEKs kontor være en hun kunne henvende sig til.

Modellen er allerede i funktion. De britiske kirker er gået sammen om en ansat hos KEK i Bruxelles, og det samme er den svenske og den finske kirke. Og det protestantiske Leuenberg Kirkefællesskab (som folkekirken også er med i) har minsandten også en medarbejder ansat hos KEK. KEK er med andre ord blevet platformen for de protestantiske kirkers arbejde i Bruxelles. Kun tyskerne har deres eget kontor, men de er til gengæld i tæt samarbejde med KEK.

De ortodokse har organiseret sig på en lidt anden måde. De har også KEKs kontor, men de benytter derudover en model med at have biskopper udstationeret på eget kontor i Bruxelles (den russisk ortodokse kirke, den græsk ortodokse kirke og Det Økumeniske Patriarkat (i Konstantinopel/Istanbul)) eller de har biskopper der rejser i pendulfart til Bruxelles.

Det ville være helt skørt, synes jeg, hvis vi fra netop dansk side begyndte at skabe parallelle strukturer når nu vi har noget der fungerer udmærket i forvejen - og som vi ville have gode muligheder for at få mere indflydelse på og mere udbytte af end vi i forvejen har (og det er ikke så lidt endda). Lad os da bakke op om dette.

Det vil så ikke altid være i modspil til katolikkerne, for langt hen ad vejen er kirkerne faktisk ret enige - det gælder fx samarbejdet om flygtninge og indvandrere og generelt omsorgen for de svageste i samfundet - plus arbejdet for menneskerettighederne. De kan slet ikke forstå at man som kirke kan være imod dette.

Danmark er leveringsdygtige i mange specialprodukter... Også teologisk...

Er der nogen der læser med på dette? I må meget gerne kommentere og give jeres mening til kende. Det kunne faktisk være sjovt.

Og husk så at høre Folk og Kirke på mandag!

Folkekirken har allerede (adgang til) et kontor i Bruxelles

Skal folkekirken have en lobbyist i Bruxelles, er der blevet spurgt i debatten.

Ja selvfølgelig, tjaa måske, eller nej det ved en vis Herre i Himlen den ikke skal. lyder svarene.

Faktum er at folkekirken allerede har adgang til et kirkeligt kontor i Bruxelles som fremlægger kirkelige synspunkter i forhold til EU. Folkekirken er nemlig medlem af den brede, tværkirkelige organisation Konferencen for Europæiske Kirker (KEK), som tæller 125 protestantiske og ortodokse kirker fra cirka 30 europæiske lande. Som man hurtigt kan regne ud er der også kirker fra lande udenfor EU repræsenteret. Den største medlemskirke er for eksempel Den russiske ortodokse kirke. De har forøvigt også deres eget lobbykontor i Bruxelles...

KEKs hovedkontor ligger i Geneve. Afdelingen i Bruxelles hedder Church and Society Commission, og det er dem der arbejder i forhold til de europæiske institutioner. En nærmere udredning af dette gav Simon Kangas Larsen på debatmødet Kirkelige stemmer i EU. Se en TV-optagelse af hans oplæg her.

En anden vigtig kirkelig aktør i Bruxelles er - naturligvis - den Romersk Katolske Kirke. Deres organisation i Bruxelles hedder COMECE. Katolikkerne er ikke medlem af KEK, men de samarbejder på en lang række områder.

Folkekirken er også medlem af Fællesskabet af Protestantiske Kirker. Deres hovedkvarter ligger i Wien, men de har en medarbejder udstationeret hos KEK i Bruxelles.

Han har blandt andet til opgave at give et protestantisk input til debatten.