Kirke og stat vs Religion og Politik

Det er vigtigt at skelne mellem debatterne om kirke-stat og religion-politik. Mange debattører blander de to spørgsmål sammen, og det giver en masse uklarhed i debatten. Man kan fx sagtens mene at kirke og stat skal adskilles, men at religionen har en helt naturlig plads i det offentlige rum, og at religiøse repræsentanter naturligvis har ret til at ytre sig om politiske spørgsmål med udgangspunkt i deres religiøse livssyn og overbevisning.

Spørgsmålene er meget relevante i en europæisk sammenhæng hvor kirker og andre trosrepræsentanter anstrenger sig for at påvirke debatten i og om EU og i Europarådet- og de er særdeles relevante i en dansk sammenhæng hvor man kan høre samme politikere sige "I Danmark blander vi ikke religion og politik" og "Det er helt naturligt at folkekirken er underlagt statens styring og ikke har selvstyre".

Det er nogle af pointerne i en kronik i Politiken begået af min søster, Ida Auken

Ud over at være min søster og en klog teolog, er Ida også folketingskandidat for SF. At hendes kronik blev bragt i Politiken samme dag som valget blev udskrevet - ja det er vel næsten mere heldigt end politiet tillader.

Idas store mærkesag er klima og miljø. Det fortæller hun fx om i sin valgvideo på youtube. Også emner der er særdeles meget på den europæiske dagsorden, også i kirkerne. Og minsandten i stigende grad også herhjemme i folkekirken.

Og således fik jeg lejlighed til at slå et lille slag for min søsters valgkamp :-)

Må kirken i det hele taget mene noget?

Når vi åbner kirkedebatten om et samfundsrelateret emne i Danmark, løber vi konstant ind i de lutherske linjevogtere som tager udgangspunkt i en fortolkning af Luthers to-regimentelære (har nogen et godt link?) og bruger det til at sige at kirken ikke på nogen måde må mene noget om noget der har med samfundet endsige politik at gøre.

Hvis den så bliver fejet af banen, løber vi ind i næste problem - det vigtigste dogme i folkekirken: "ingen må tale på folkekirkens vegne".

Selve sagen kan det nærmest være umuligt at komme til at diskutere. Det kommer til at handle om om man må diskutere det.

Men "Luther blandede i høj grad religion og politik" påpegede Ida Auken (tilfældigvis min søster...) i Kristeligt Dagblad d. 8. februar. "Toregimentelæren er et moderne begreb, der blev til omkring 1930, og Luther selv adskilte aldeles ikke religion og politik".

Hvis nogen har lyst til at dykke mere ned i denne debat - i relation til spørgsmålet om EU og Europa, så har Ida og jeg redigeret en debatbog, Konstellationer hvor teologerne Svend Andersen og Jesper Høgenhaven på et luthersk grundlag når frem til vidt forskellige resultater.

I 8. februar udgaven af Kristeligt Dagblad havde teologen Lene Sjørup en kronik, Folkekirken op i pavemobilen. Her siger hun "Det er et stort spørgsmål, om folkekirken overhovedet skal ind i det politiske spil i EU, men hvis den skal, bør det være Kirkeministeriet og ikke Det mellemkirkelige Råd og Danske Kirkers Råd, der påtager sig denne opgave." Lene Sjørup er især meget kritisk over for den katolske kirkes indflydelse i EU, især på områder som familiepolitik og kvindefrigørelse. Folkekirken vil uvægerligt blive slået i hartkorn med den katolske kirke, mener hun. Og så er det åbenbart bedre at holde sin mund, så vidt jeg forstår hende. Eller også er det kirkeministeren der skal gøre noget.

D. 14. februar svarede Det mellemkirkelige Råds formand, Ruth van Gilse i debatindlægget "EU og de kirkelige stemmer". Her udreder hun trådene om debatmødet, baggrunden for det og Det mellemkirkelige Råds mandat til at arrangere mødet - som Lene Sjørup ikke ganske havde forstået.

Men debatten om den katolske kirkes rolle vs. folkekirken og andre protestantiske kirkers rolle er bestemt ikke slut med det. Og hvis nogen føler trang til at diskutere spørgsmålet, så lægger jeg gerne blog til :-)