onsdag den 20. juni 2007

Kirkerne til EU: bevar traktatens sociale dimension

Der har været talt en del om kirkelig "lobbyisme" i EU i de seneste måneder. Her op til topmødet i slutningen af ugen kommer der flere konkrete eksempler på hvad det fx er kirker kan finde på at lobby'e for.

Konferencen for Europæiske Kirker - den bredeste kirkeorganisation i Europa - har en afdeling i Bruxelles som tager sig af kontakten til bl.a. EU, Church and Society Commission. De har netop sendt en opfordring til Stats- og Regeringscheferne om at bevare og sikre de sociale rettigheder i den traktat der nu skal genforhandles. Udtalelsen er udarbejdet sammen med den europæiske diakonale paraplyorganisation Eurodiaconia som rent fysisk holder til i den samme bygning i Bruxelles som Church and Society Commission.

Denne udtalelse er et meget typisk eksempel på hvordan de kirkelige organisationer arbejder i forhold til EU - og hvilke sager de lægger vægt på.

Teksten kommer her for de særligt interesserede:

ENSURING SOCIAL RIGHTS IS ESSENTIAL FOR THE EU’S FUTURE: CHURCHES AND DIACONAL ORGANISATIONS URGE EU MEMBER STATES TO MAINTAIN THE SOCIAL DIMENSION OF THE CONSTITUTIONAL TREATY

The following is a joint statement from the Church and Society Commission of the Conference of European Churches (CEC) and Eurodiaconia.

European Churches and diaconal organisations ask the Heads of State or Government to maintain the social dimension of the Constitutional Treaty when they meet on 21-22 June in Brussels to take key decisions on the future of the Constitutional Treaty.

Churches and diaconal organisations support the reiterated commitment of EU Member States to strengthen the social dimension of EU policies, as highlighted in the Conclusions of the Spring European Council in March 2007. They point out the need for a better balance between economic, social and environmental policies, in which social and environmental policies are an integrated part of overall policy and not simply an addendum to economic policy.

In the Constitutional Treaty, which was signed by the European Heads of State or Government in October 2004, the EU Member States committed themselves to the promotion of a high level of employment, the guarantee of adequate social protection, the fight against social exclusion, and a high level of education, training and protection of human health (art III-117). For the Church and Society Commission of CEC and Eurodiaconia these are essential elements for social cohesion, which must be kept in any future Treaty of the European Union.

The Church and Society Commission of CEC and Eurodiaconia stress the importance of a legally binding reference to fundamental rights in any future treaty, sharing what the representatives of European governments once stated in the context of the Council of Europe: “Rights provide the firmest foundation for social policy. Rights put all members of society on an equal footing. With a basis in human rights, the action of the State in the social policy field is no longer a matter of charity or welfare directed at the less fortunate members of society; it is a question of guaranteeing rights that are the same for all.” (1)

* * *

The Church and Society Commission is one of the commissions of the Conference of European Churches (CEC). The Commission links CEC’s some 125 member churches from all over Europe and its associated organisations with the European Union’s institutions, the Council of Europe, the OSCE, NATO and the UN (on European matters). Its task is to help the churches study church and society questions from a theological social-ethical perspective, especially those with a European dimension, and to represent common positions of the member churches in their relations with political institutions working in Europe. The above statement has been approved by the plenary meeting of the Church and Society Commission in Armenia, 15-19 June 2007.

Eurodiaconia is a federation of 32 members - churches, non-statutory welfare organisations and NGOs in Europe - operating at national and international level. Our members are rooted in Christian faith within the traditions of the Reformation as well as in the Anglican and Orthodox traditions. We network diaconal and social work of institutions and church communities and co-operate with civil society partners.
Our Mission: We link our members to serve for solidarity and justice. Our strategic aims are to ensure quality of life for all in a social Europe, to link institutions of diaconia, social initiatives and churches in Europe, to be and to enhance a network of competence.

Eurodiaconia and the Church and Society Commission of the CEC have a joint Social Policy working group.

(1) Council of Europe’s European Committee for Social Cohesion on 31 March 2004 (CDCS (2004) 10, p. 4).

torsdag den 14. juni 2007

Kirker og homoseksuelle

Pyha, det er ikke altid man er lige stolt af sine kirkevenner rundt om i Europa. Behandlingen af homoseksuelle er fx et punkt hvor der, for at sige det mildt, er ret forskellige tolkninger af hvad man kan tillade sig indenfor den religion der skulle have næstekærlighed som sit varemærke.

I efteråret var der voldsomme overfald fra kirkelig side på en gay pride parade i Letland. Og nu har det også braget løs i Rusland i pinsen, kunne jeg se ved læsning af nogle ikke helt nye nyhedsmails. Og seneste nyt ved besøg på de russiske homoseksuelles hjemmeside er at medlemmer af den russiske ortodokse kirke vil holde en park i Moskva fri for bøsser. De regner ikke med at myndighederne vil gribe ind, beretter artiklen.

Heksejagternes tid er desværre langt fra forbi...

torsdag den 7. juni 2007

Åbent brev fra kirkerne til Angela Merkel: EU skal tage sit globale ansvar alvorligt

Konferencen for Europæiske Kirker (KEK) har sendt et åbent brev til Angela Merkel. Jeg har ikke tid til at elaborere meget på det, så her kommer lige teksten fra den e-mail der lige er tikket ind fra KEK:

CEC ADDRESSES GERMAN CHANCELLOR ANGELA MERKEL: THE EU MUST ASSUME ITS RESPONSIBILITIES IN THE PROCESS OF GLOBALISATION

In a letter to the Chancellor of Germany, Angela Merkel, the Conference of European Churches (CEC) urged the European Union (EU) to fulfil “its responsibility in the globalisation process, by taking a pioneering role in working with all its power, within the context of the United Nations, for concrete goals and deadlines for combating poverty and climate change for all G8 countries.”

The letter was sent today, on the eve of the G8 Summit (Heiligendamm, Germany, 6-8 June) and the European Council (Brussels, 21-22 June) meeting under the German Presidency. It was signed by Rev. Rüdiger Noll, Director of the Church and Society Commission and Associate General Secretary of CEC.

“One of the great challenges which Europe faces today”, the letter states, “is raised by the globalisation process. In this context this year, the Federal Republic of Germany has a particular responsibility, not only through the EU presidency but also in chairing the G8”. The letter to Chancellor Merkel notes that Church leaders from the CEC member churches, meeting last December in Brussels, had underlined that “Europe’s wealth starkly contrasts with the conditions of people in many parts of the world. The EU and other European states have a responsibility to work for a balanced world economy with just trade relations, equitable migration policies and an end to economic exploitation* We urge political leaders to develop a better balance between economic, social and ecological policies in which social and ecological policies are an integrated part of overall policy and not simply an addendum to economic policy” (see http://www.cec-kek.org/content/openletter13.shtml).

The letter thanked Chancellor Merkel for her participation in the 15 May dialogue meeting with leaders of churches and religious communities in Brussels (see http://www.cec-kek.org/content/pr-cq0723e.shtml). The letter also emphasised some of the “core concerns” of the European churches regarding the shaping of Europe. Among them, the draft EU Constitutional Treaty, which includes values such as human dignity, freedom and solidarity, justice and reconciliation, equality and mutual respect. The churches “urgently request that this foundation of values be preserved for the further development of the European Union in any future treaty”. They also plead for “the inclusion in any future treaty of an unambiguous and legally binding reference to human rights”.

The letter underlined the need to “bring Europe closer to its citizens”, to guarantee “a healthy balance between social dimensions such as social justice and social cohesiveness on one hand and economic competition on the other”, and to enhance “civil means of preventing conflicts and mediation” within the EU security policies.

fredag den 1. juni 2007

Hebron bosat

Her kommer lige noget der ikke har så meget med kirker i Europa at gøre - bortset fra at mange kirker i Europa følger meget bekymret med i hvad der sker for de kristne i Palæstina.

Og jeg bliver bare så gal, så her kommer det alligevel på denne blog.

Som alle andre palæstinensere er de kristne palæstinensere ramt af de israelske myndigheders mange og ofte fuldstændigt arbitrære tiltag der forhindrer dem i at færdes frit i deres egne områder.

Den israelske menneskerettighedsorganisation B'Tselem dokumenterer dette. Et af de værste steder er i Hebron hvor spændingen mellem jødiske bosættere og palæstinensiske indbyggere overgår hvad man ser andre steder på Vestbredden.

Jeg har selv besøgt en af de gader i Hebron der burde være åbne for palæstinensere ifølge også den israelske lovgivning. Men se på denne video fra Hebron af B'Tselem hvordan det faktisk ser ud med den frie bevægelighed.

Lyst til mere? Så se også denne lidt længere video fra Hebron. Om hvordan det er at leve i et bur omgivet af galninge.

Læs Erling Tiedemanns tale fra Danske Kirkedage

"Grænser diskuterer man ikke; dem forsvarer man – sagde Mussolini.
Så hvis nogen skulle have den samme opfattelse med hensyn til kirker – altså at grænser mellem
kirker dem diskuterer man ikke; dem forsvarer man – så bør de måske lige standse op og mindes,
hvordan det endte – for Mussolini ..."

Sådan indledte Erling Tiedemann sin tale på Danske Kirkedage i Haderslev i Kristi Himmelfartsferien.

Hans tale, Grænse for grænser mellem kirker kan nu læses på catholica.dk. Den gamle katolik var som altid værd at høre.

onsdag den 30. maj 2007

Økumenisk Ungdom blogger

Velkommen i blogosfæren til Økumenisk Ungdom. Hvis der kommer noget Europa-stof, kan det ikke udelukkes at jeg kommenterer det her.

onsdag den 23. maj 2007

Svar til Helge Rørtoft Madsen på kristendom.dk

Nå, så kunne jeg ikke holde min mund mere. Jeg har svaret Helge Rørtoft-Madsen på kristendom.dk.

Jeg synes simpelthen der var for meget sludder i det indlæg jeg omtalte i går. Og som udbyggede i dag.

tirsdag den 22. maj 2007

Helge Rørtoft Madsen ind i debatten om folkekirken og EU

Helge Rørtoft Madsen - som er en gammel kending i debatten om EU og kirkerne (især folkekirken) - har svaret på Karin Riis-Jørgensens indlæg på kristendom.dk. Begge dele kan læses her.


Ikke overraskende (for os der kender ham) er Helge Rørtoft Madsen dybt kritisk overfor ideen om folkekirkeligt engagement i EU. Sjovt nok er han også kritisk overfor statsministerens afvisning af samme. Han er nemlig kritisk overfor selve den rolle som kirkerne tildeles i forslaget til forfatningstraktat - både hvad angår ”Kirkers og konfessionsløse organisationers status” (link til forfatningstraktaten se Artikel I-52 på side 42) (hvor der står at det må EU ikke blande sig i - MEN, mener HRM: det gør folkekirken til et EU-anliggende!) og hvad angår Artikel 52 stk 3 der forudskikker en dialog mellem EU og kirker og trossamfund.

Han er for eksempel meget kritisk overfor at der allerede nu tages forskud på denne dialog selvom traktaten ikke er vedtaget - som fx ved det møde som fandt sted i sidste uge i Bruxelles. Sandheden er at dialogen allerede har fundet sted igennem mange år - siden Jaques Delors i 1992 efterlyste trossamfundenes hjælp til at "Give Europa en sjæl". Paragraffen i forslaget til forfatning er sådan set bare en traktatfæstelse af noget der allerede finder sted. Den skal ses som en parallel til artikel I-47 som omhandler deltagelsesdemokrati i bredere forstand og de to paragraffer tilsammen er udtryk for et ønske om at styrke den folkelige deltagelse og civilsamfundets rolle i EU-debatten. Det kan man så mene om hvad man vil. For mig er det meget fint at man prøver at styrke den folkelige - herunder også kirkelige - deltagelse i EU-debatten også selvom det endnu ikke står i traktaten.


mandag den 21. maj 2007

Møde mellem EU og religiøse ledere

Sidste uges topmøde mellem EUs øverste ledelse og repræsentanter fra kristne kirker, jøder og muslimer i Europa har fået en del omtale også i danske medier. Jeg har ikke fået skrevet om det her på bloggen, desværre.

Men nu tikkede Den russiske ortodokse kirkes version ind på min mail. Den russiske ortodokse kirke er en af de kirker der har eget repræsentationskontor i Bruxelles - under ledelse af Biskop Hilarion Alfeyev.

Og så vil jeg da også lige linke til KEKs pressemeddelelse om samme møde.

lørdag den 19. maj 2007

onsdag den 16. maj 2007

Gang i debatten - også i radioen.

Der er gang i debatten om kirker og EU lige nu. Og jeg får slet ikke det hele med her for jeg har alt for travlt på mit arbejde.

I går var min søster Ida i studiet i P1-morgen og udtale sig om emnet. Læs hendes egen blog om sagen her.

Den indeholder også et link til indslaget.

Anledningen var Topmødet i EU mellem repræsentanter for de største kirker og religioner og Kommissionsformanden, Formanden for Rådet og Formanden for Europa-parlamentet.

Læs mere om dette på KEKs website.

fredag den 11. maj 2007

Kronik af Karin Riis-Jørgensen i Kristeligt Dagblad

Man må sige at Karin Riis-Jørgensen virkelig har bidt sig fast i debatten om kirkerne og EU - og ikke lader sig slå ud af sine partifællers manglende entusiasme for hendes anliggende (for nu at sige det mildt).

I en fin kronik i Kristeligt Dagblad d. 10. maj - Min kirke skal ud over sognegrænserne - uddyber hun endnu en gang synspunktet om at folkekirken skal være mere hørbar i det kirkelige EU-kor. Og nu er hun blevet opmærksom på den gode kanal vi allerede har til rådighed i kraft af vores medlemskab i KEK. Hun skriver:

"I 12 år har jeg været medlem af Europaparlamentet, men først for nylig stødte jeg på den kirkelige organisation, hvor også folkekirken er repræsenteret. I Bruxelles eksisterer i dag en bredt favnende lobbyorganisation, Konferencen for Europæiske Kirker, der repræsenterer 125 protestantiske og ortodokse kirker fra hele Europa. Folkekirken er også medlem, men repræsentationen er svag, fordi man heller ikke her kan tale med en stemme. Repræsentanterne kan udelukkende udtale sig som enkeltpersoner."

Derfor foreslår hun:

"I første omgang foreslår jeg noget så beskedent som, at den danske folkekirke aktivt bruger det medlemskab i Konferencen for Europæiske Kirker, som de i forvejen har. Jeg forstår ikke den modstand, dette forslag er stødt på. For os danskere er det fuldt ud naturligt, at biskopper, præster og teologer lader sig høre i den hjemlige værdidebat. De udtrykker allerede deres holdning til emner som abortgrænser, familiepolitik og stamcelleforskning."

Ja, det lyder jo beskedent. Men problemet er jo at der i øjeblikket ikke er nogen der er "den danske folkekirke" som kan bruge dette medlemskab ret meget mere aktivt end det sker i dag.

Vores udmærkede og dygtige repræsentanter - som vi har op til flere af - kunne selvfølgelig godt blande sig endnu mere i den offentlige debat (det kan man jo altid), men på den europæiske arena ville det nok ikke rykke så meget.

For problemet er jo at når KEK beder om folkekirkens synspunkter på konkrete spørgsmål (og det gør de tit for de er rigtig gode til at høre deres medlemmer), så siger telefonen her i Danmark duuuuuut..... duuuuuuuut....... duuuuuuuuuut.

Folkekirken er nemlig ikke hjemme!

torsdag den 10. maj 2007

Metodisterne med i debatten om kirker og Europa

Hov, så var der sørme en anden blogger der meldte sig med et indslag om kirker og Europa.

Ole Birch, som er metodist og præst i Jerusalemkirken i København, fortæller på sin blog i et indlæg om kirke og samfund at han skal til møde i The European Methodist Council - Commission on Church and Society. En lille gruppe på 7 mennesker der skal mødes på Smidstrup Stand og diskutere vigtige udfordringer for Europa.

I folkekirken har vi et tæt og nært forhold til metodisterne som vi er i kirkefællesskab med i kraft af Leuenberg Kirkefællesskabet. Og metodisterne plejer at være ret gode til at sparke gang i nogle af de debatter som det går lidt mere trægt med i folkekirken. Så Ole, jeg glæder mig til at læse om jeres møde :-)

onsdag den 9. maj 2007

Focolare arrangerer stort møde om kristendom i Europa

Bevægelsen Focolare arrangerer d. 12. maj et stort tværkirkeligt møde om kristendom i Europa. Hovedarrangementet finder sted i Stuttgart, men i flere store byer rundt omkring på kontinentet afholdes parallelle arrangementer. Læs mere på www.kristendom.dk

fredag den 4. maj 2007

Karin Riis-Jørgensen på kristendom.dk

Hvor er folkekirken i den europæiske værdidebat? - spørger Karin Riis-Jørgensen på debatten på www.kristendom.dk

Her uddyber hun synspunktet om at der er behov for at folkekirken markerer sig i EU - især ved at blande sig i værdidebatten hvor hun oplever at den katolske kirke står stærkt.

Hun siger bl.a.:


"Derfor foreslog jeg tidligere på året en protestantisk tænketank, som kunne påpege problematiske forslag i forhold til vores moderne kristne værdier. Jeg er siden blevet opmærksom på, at der er kanaler, som folkekirken kan bruge, men jeg har ikke hørt deres stemme.

Jeg har siddet i Europa-Parlamentet siden 1994, og endnu har jeg aldrig oplevet folkekirken deltage i den europæiske værdidebat. Jeg mener, at folkekirken må gøre op med sig selv, hvad dens rolle skal være i den moderne, globale verden. Skal folkekirken til EU og deltage i den værdipolitiske debat, der bliver mere og mere dominerende, eller skal den melde sig helt ud og isolere sig i Danmark?

Jeg vil mene, at det ville være til gavn for de mere moderate kristne, hvis den danske folkekirke turde gå ind i værdidebatten. "


mandag den 23. april 2007

Fyens Stiftstidende: En bastet kirke

Fyens Stifttidende skriver om folkekirken og EU i dagens leder. Den taler sådan set for sig selv, og jeg citerer lige lidt:

"Om vi kan lide det eller ej, spiller EU en stadig større rolle - både for danskernes hverdag og for fremtidens danske samfund. Og derfor er det ikke underligt, at mange og vidt forskellige kredse har lobbyister i Bruxelles.

Mange kan ikke lide ordet lobbyisme, men det er jo kun et andet ord for de forsøg på at påvirke lovgivningen i en bestemt retning, som alle dage har fundet sted. Man vil vide, hvad de har gang i, de kære politikere, og prøve at give dem nogle gode råd.

Derfor er det også godt at have nogle argumenter med i attachétasken, udtænkt af mennesker, som ved noget om tingene. Det er det, der i vore dage kaldes tænketanke. Sådan organiserer alle mulige grupperinger sig i dag - undtagen folkekirken. Den har ingen tænketanke herhjemme, højst et ad hoc-udvalg i ny og næ, og den har det slet ikke i Bruxelles.

ALENE TANKEN om et sådant initiativ kan nemlig få danske præster til at tænke på synden mod den Helligånd - den synd, der ikke findes tilgivelse for."

Derefter referes Karin Riis-Jørgensen og Peter Lodberg for forslaget om en folkekirkelig lobbyist i Bruxelles - og Bertel Haarders og Anders Foghs afvisning af samme forslag.

Lederen slutter fyndigt:

"DET LAMMENDE dogme om, at kirken ikke har og ikke må få nogen røst - og den ikke mindre dogmatiske uvilje mod, at kirken får større selvstændighed - isolerer folkekirken i forhold til andre kirker. Og værre er, at kirken ikke kan manøvrere i en forandret verden - og for eksempel sende en mand til Bruxelles.

Den kalder sig folkekirke - men er reelt en bundet og bastet statskirke."

Tør jeg sige at jeg er enig? Uhh det er jo lidt farligt. Men jeg tror alligevel jeg tør: jeg er helt enig!

Og tak også til Fyens Stiftstidende for at man kan få lov at læse hele lederen på nettet uden at være abonnent. Håber den stadig er tilgængelig i morgen...

fredag den 20. april 2007

Ny debat om Porvoo (og hvad er så det?)

Kristeligt Dagblad tager i dagens udgave fat i spørgsmålet om Porvoo-samarbejdet. Det er et samarbejde mellem lutherske og anglikanske kirker i Nordeuropa. Det baserer sig på "Porvoo-erklæringen" som bærer sit navn efter den finske by hvor det blev underskrevet (det er en god økumenisk (og kirkelig) tradition som har skabt rigtig mange mærkelige og uforståelige overskrifter!). Nå, men Porvoo-erklæringen gør i hvert fald at de deltagende kirker har fuldt kirkefællesskab med hinanden - fx kan de bruge hinandens præster, og de anerkender hinandens ordination.

Porvoo-samarbejdet opstod i starten af 90'erne. Læs historien "Murens fald åbnede for kirkelig samling".

I Danmark har vi det jo med at placere os lidt på sidelinjen i den slags spørgsmål. Således også Porvoo. I 1995 valgte folkekirken ikke at tilslutte sig Porvoo-erklæringen. Kristeligt Dagblad fortæller historien i artiklen "Folkekirken tog plads på sidelinjen". Men vi er da med som aktive observatører til møderne. Og måske ligger det ikke så langt ude i fremtiden at vi kan tage sagen op til ny overvejelse. Der er nemlig løbet en del vand i stranden både i Danmark og hos de anglikanske kirker - som bl.a. er begyndt at se med mildere øjne på kvindelige biskopper. Mens vi er blevet en smule mere åbne overfor samarbejde med andre kirker...

På den anden side har vi jo også evigheden som perspektiv - men om ikke i den nuværende tidsalder, så måske i næste...

torsdag den 12. april 2007

Kirker i Europa (nogenlunde) enige om menneskerettighederne

I de senere år har der været en diskussion blandt Europas kirker om hvordan man egentlig skulle forstå menneskerettighederne. Det var den russiske ortodokse kirke der rejste spørgsmålet på en måde der i hvert fald i mine ører lød noget foruroligende.

Nu har KEKs kommission for Kirke og Samfund i Bruxelles holdt et møde på højt plan med den russiske ortodokse kirke om sagen. Ifølge pressemeddelelsen og det fælles communiqué ser det ud til at de er kommet til enighed.

Det er især spørgsmålet om religionsfrihed der har været problematisk - og især især når det kommer til kollektive rettigheder - læs: andre kirkers rettigheder i Rusland som den ortodokse kirke opfatter som sit "kanoniske territorium" (næsten lige som nogen måske synes at Danmark er folkekirkens kanoniske territorium...?).

Drøftelserne kom - naturligt nok - også ind på forholdet mellem kirke og stat. Tilsyneladende er der enighed om at både majoritets og minoritetskirker har rettigheder - og skal respektere hinanden.

jeg kunne godt tænke mig at få nogle menneskeretseksperter til at kigge dette nærmere efter i sømmene, men umiddelbart er det beroligende efter nogle af de lettere hårrejsende udsagn jeg ind imellem har hørt fra højt ærede russiske repræsentanter på møder i i europæisk kirkeregi.

tirsdag den 10. april 2007

Et konkret eksempel på kirkelig lobbyisme i Bruxelles

KEKs kommission for Kirke og Samfund i Bruxelles har udarbejdet et høringssvar til EU-kommissionens Grønbog om modernisering af arbejdsmarkedet.

Svaret har været til høring i medlemskirkerne. Svaret er desværre ikke lagt ud på deres hjemmeside endnu. Men det vil sikkert snart blive lagt ud her.

Inden de udarbejdede svaret, sendte de et briefing paper ud om Grønbogen.

Proceduren her er ganske typisk for den måde det foregår på. KEK følger med og holder øje med EU-lovgivningsinitiativer - og holder medlemskirkerne orienteret. Og så indhenter de reaktioner fra kirkerne med henblik på at lave en samlet tilbagemelding - som afspejler de forskelligartede reaktioner og holdninger der er blandt kirkerne.

Karin Riis-Jørgensen gæst hos Qultures

Glædelig efter-påske til alle!

Webtidsskriftet Qultures
har et interview med Karin Riis-Jørgensen om hendes kulturelle baggrund og syn kultur i forhold til EU. Her kommer hun også ind på sin ide om at styrke den protestantiske lobbyisme i EU.