Med DR på guided tur i Bruxelles

Jeg har ikke meget bloggertid i disse dage, men jeg vil da lige fortælle at jeg i morgen tidlig rejser med Kåre Gade fra DR til Bruxelles hvor jeg skal "vise rundt" hos KEK og vi skal besøge den katolske organisation COMECE (der kan jeg ikke vise rundt, for jeg har ikke været der før). Jeg skal også fortælle lidt om Folkekirkens mellemkirkelige arbejde specielt i relation til Europa og diskutere med på den igangværende debat om folkekirken, EU, lobbyisme osv.

Det vil på et eller andet tidspunkt resultere i en Folk og Kirke udsendelse.

Interveiw med ortodoks partriark - anden del

Interview med overhovedet for Den Rumænsk ortodokse Kirke, patriark Teoctist, om kirken og EU og Europa.

clipped from www.youtube.com

Interview med ortodox Patriark om EU og Europa

Tak til Christian for dette link

clipped from www.youtube.com

Thomas Wipf: Leuenberg aftalen er en model for forsoning i Europa

Præsidenten for Fællesskabet af protestantiske kirker i Europa, Leuenberg Kirkefællesskab talte på et møde i Wittenberg (formøde til EEA3, omtalt andet steds på denne blog). Her sagde han at de erfaringer som de protestantiske kirker i Leuenberg fællesskabet har med 30 års forsoning og heling af gamle sår (Leuenberg aftalens model for forsonet mangfoldighed) kan tjene som model for hvordan forsoning i Europa kan finde sted.

Om hvad protestantismen kan bidrage med, siger han bl.a.:

"I am convinced that Protestantism, as part of the overall Christian witness and service, has a
quite specific significance for Europe. In this regard we could focus on various important
aspects: Protestantism as a confession of freedom, Protestantism as a confession of individuality
and education, Protestantism as a confession of participation and democracy, and Protestantism
as a confession of a world-affirming responsibility for the ‘worldliness’ of the world.
I shall, however, limit myself to three aspects in my consideration of Europe and the challenges
facing it: the significance of Protestantism for unity (4.1), for secular society (4.2), and
for democracy (4.3) in Europe."

Og længere nede:

"European unity will not lie in a reproduction of the Christian West. European unity lies ahead
of us in a form that we must seek and together shape, stage by stage. In that process, Christian
Europe will certainly contribute its values and its intellectual, spiritual and cultural riches.

Christian Europe will also point to the achievements that cannot be dispensed with, such as
the intrinsic worth of the individual before God, human rights, democracy and the rule of law.

However, we must also be prepared to allow others to contribute their values and their intellectual, spiritual and cultural riches, and Europe will be strengthened by such exchange. People of other religions and cultures do not live only in the European belt of friendly states: they are already here as immigrants, right in Europe, living among us."

Vigtig protestantisk erkendelse: Verden er verdslig - og det er Europa også
Wipf fremhæver protestantismens skelnen mellem det guddommelige og det verdslige. Verden er verdslig - og det er kirkestrukturerne også. Kirken er ikke sandheden, men sandhedens tjener. Og kirken er ikke i sig selv hellig. Protestantismens kirkesyn er på dette punkt radikalt anderledes end katolikkernes og de ortodokses.

Som protestant er han fuldstændig overbevist om at Europas verdslighed ikke er noget der skal bekæmpes, men en fuldstændig afgørende forudsætning for succes:

Som reformert er det Zwingli han citerer:

An important feature of Reformation belief is the distinction between the divine and the
earthly dispensations of God. Or, as Zwingli put it: between divine and human justice. Christians
as people liberated by the Christ event are persuaded of the secularity of the world. That
also applies to church structures. Protestantism makes a clear distinction between the church
and the Lord of the church. The church is not the truth: it is the servant of the truth. The
church is not in itself holy: only Jesus is holy as the origin and foundation of the church.
Our continent is a territory in which people of the most different identities, cultures, confessions
and religions live together.

It is a great challenge not to attribute to it excessive religious or ideological significance, but to shape it as a shared space of freedom, justice and peace. By this standard, Europe’s secularity is not a deficiency to be overcome, but, on the contrary, a pre-condition for the success of the European project.

Thomas Wipfs tale, The significance of Protestantism for Europe, er lagt ud som pdf sammen med pressemeddelelsen.
Begge dele er hurtigt læst.

Thomas Wipf er forøvrigt schweizer og altså fra et land der ikke er medlemmer af EU. Det ændrer ikke ved at han har et stærkt engagement i det europæiske samarbejde.

Folkekirken er med i Leuenberg-fællesskabet
Folkekirken var med til at grundlægge fællesskabet i 1973 og deltog som aktiv og engageret observatør derefter. Men først i 2001 blev folkekirken fuldgyldigt medlem af Leuenberg Kirkefællesskabet. Det skete ved en beslutning i Det mellemkirkelige Råd efter høring af de danske biskopper i forhold til det rent læremæssige.

I forbindelse med tiltrædelsen af Leuenberg Konkordien (som det meget fint hedder) udarbejdede Det mellemkirkelige Råd en signaturforklaring hvor rådet redegør for hvordan man forstår fællesskabet.

Leuenberg Kirkefællesskab dækker lutherske, reformerte (calvinistiske) og metodistiske kirker i Europa. Kirkerne har fuldt kirkefællesskab - så man kan bruge hinandens præster, gå til alters sammen osv.

Leuenberg har ikke sit eget lobbykontor i Bruxelles. Her samarbejder de med den bredere organisation Konferencen for Europæiske Kirker, KEK (som også omfatter ortodokse, anglikanere og andre, bl.a. enkelte pinsekirker). Leuenberg har udstationeret en medarbejder på KEKs kontor i Bruxelles.

For lige at løfte blikket til vores nordiske søsterkirker: Den norske kirke er også fuldt medlem af Leuenberg. Den svenske og den finske kirke er fortsat kun observatører. Og baggrunden for disse forskelle er en lang historie (i begge ordets betydninger).

Karin Riis-Jørgensen efterlyser folkekirke-lobby i Deadline

Jeg er desværre først i dag blevet opmærksom på et indslag i Deadline d. 16. februar kl. 17.00
Her uddyber europa-parlamentariker Karin Riis-Jørgensen det synspunkt hun samme dag i avisen havde givet udtryk for: at hun som MEP'er kunne ønske sig at høre lidt mere fra sin egen kirke som et modspil til den katolske kirke - som hun meget ofte hører fra.

Hun karakteriserer paven som den bedste kirkelige lobbyist af dem alle - fuldt legitimt, understreger hun. Og hun mener at han har en af sine trofaste udsendinge siddende som medlem i hendes gruppe i parlamentet. Det bliver fx tydeligt, mener hun, når snakken falder på stamcelleforskning - som hun vil have mere af. Hun nævner også andre emner som fri abort og homoseksuelles rettigheder.

Karin Riis-Jørgensen mener at der er behov for et organiseret protestantisk modsynspunkt til den katolske kirke. Andre har været ude med lignende synspunkter, bl.a. Lisbet Christoffersen i bogen Konstellationer og på debatmødet "Kirkelige stemmer i EU".

Formanden for Danske Kirkers Råd, Peter Lodberg, gik efter debatmødet ud og efterlyste en folkekirkelig lobbyist i Bruxelles.

Om Peter Lodberg, Lisbet Christoffersen og Karin Riis-Jørgensen er helt enige om hvad der ligger i dette, hvordan det skal organiseres og hvad der kan/bør komme ud af det, ved jeg ikke. Sandsynligvis ikke.

Jeg finder tanken om en folkekirkelig udsending interessant - og demokratisk er jeg meget med på at kirker naturligvis må have ret til at blande sig i den offentlige debat lige så vel som alle mulige andre. Det må være argumenterne der tæller, og der skylder kirke-debattører naturligvis at argumentere fornuftigt for deres synspunkter. Men så gælder ytringsfriheden naturligvis også kirken.

Men jeg er ikke sikker på at det nødvendigvis er en lobbyist i Bruxelles der er mest påtrængende behov for. Folkekirken kunne jo begynde med at udnytte de eksisterende muligheder lidt bedre: Vi er med i Konferencen for Europæiske Kirker (KEK) der har et meget aktivt kontor i Bruxelles. Det er en bred organisation der dækker både protestanter og ortodokse (men ikke katolikkerne, som man dog arbejder sammen med).

Blandt KEKs medlemskirker er der både meget liberale kirker (som fx de
nordiske folkekirker) og mere konservative kirker - og det er ikke kun de ortodokse skulle jeg hilse og sige. Blandt de meget konservative er fx de lutherske kirker i Letland og Polen.

Så man skal nok ikke forvente at KEK vil levere et entydigt liberalt modspil til katolikkerne. Til gengæld bidrager KEK til at vise at de kirkelige stemmer er mangfoldige og meget forskellige - og det er jo også et meget vigtigt modspil den katolske kirke og ikke mindst til dens selvforståelse som Kirken med stort K.

Derudover er folkekirken med i det protestantiske kirkefællesskab, Leuenberg Kirkefællesskabet. De har en medarbejder udstationeret hos KEK i Bruxelles, og blandt Leuenberg-kirkerne findes der flere der ikke har det mindste problem med at være protestantiske stemmer i samfundsdebatten. Men der er også nogle der hænger i bremsen, bl.a. folkekirken, men ikke kun den.

Og også med god grund, for det er jo en vigtig pointe at det er meget problematisk at formulere færdige grydeklare synspunkter på vegne af en masse forskellige kirker. Men det betyder jo ikke at den kirkelige debat ikke skal være der. Det betyder vel snarere at vi aldrig bliver færdige med den - det sidste ord er aldrig sagt.

Men før vi overhovedet kan nå dertil, står vi i folkekirken med det problem at vi ikke engang rigtigt har noget forum for en fælles debat i vores egen kirke. Vi mangler det kirkens parlament hvor de meget forskellige grupper indenfor folkekirken kan mødes og debattere og prøve deres synspunkter af. Og som kan sikre at det som en eventuel folkekirkelig lobbyist i Bruxelles siger, faktisk er prøvet af i den hjemlige sammenhæng.

Men, af mig uransagelige årsager, er vi her i Forenings-Danmark vidskræmte ved tanken om lidt fælles foreningsdemokrati i folkekirken. Så hellere overlade magten til den til enhver tid siddende kirkeminister og et folketing hvis medlemmer ikke engang behøver at være medlemmer af folkekirken - ja de kan sågar være muslimer. Det er jeg ikke helt færdig med at undre mig over...

Jeg vil lige slutte med at sige at vi faktisk fra folkekirkens side er temmelig godt repræsenteret i KEKs forskellige organer og arbejdsgrupper. Fx sidder Lisbet Christoffersen i arbejdsgruppen vedr EU-logivning og gør et glimrende stykke arbejde der.

Problemet er at det er så pokkers svært for alvor at fundere det i den hjemlige sammenhæng så længe denne er så svagt organiseret og har svært ved at tage stilling til ret meget. Der er noget hjemmearbejde vi ikke er færdige med at gøre.

Lisbet Christoffersen svarer Lene Sjørup: Forkert billede af konference

Tirsdag d. 8. februar havde teologen Lene Sjørup en kronik i Kristeligt Dagblad - Folkekirken op i pavemobilen

I kronikken angreb Lene Sjørup - på baggrund af TV-optagelsen - Debatmødet "Kirkelige stemmer i EU" som Det mellemkirkelige Råd og Danske Kirkers Råd havde arrangeret d. 26. januar.

Lene Sjørup anførte bl.a. to kritikpunkter:

1. Der blev ikke på mødet nævnt nogen eksempler på konkrete politiske tiltag fra kirkernes side i EU.

2. Det giver ikke mening at prøve at hamle op med den katolske kirke i EU og formulere mere liberale protestantiske synspunkter.

Lisbet Christoffersen var en af oplægsholderne på mødet. Hun har skrevet et svar til Lene Sjørup i dagens udgave af Kristeligt Dagblad: Forkert billede af konference.

Lisbet Christoffersen kan berette at hun selv i sit oplæg nævnte "en række politiske tiltag der begrunder folkekirkens deltagelse i udvalgsarbejde med videre relation til EU." Hun nævner tre hovedområder som disse opgaver falder under - læs selv. Og se i øvrigt TV-optagelsen af Lisbets oplæg på konferencen.

Synspunkterne er udbygget i Lisbets artikel i bogen Konstellationer.

Til punkt to siger hun "Min erfaring er, at det er væsentligt for det politiske system i EU at have liberale kirkelige stemmer at henvise til, netop for ikke at få en entydig kirkelig blok over for det politiske system".

Kompetent overblik i Information

I min gennemgang af hvad der har været af debat om Kirker og EU siden vores debatmøde d. 26. januar (Kirkelige stemmer i EU), har jeg vist ikke rigtigt fået fremhævet den artikel som jeg ellers mener er den mest nuancerede og kompetente: David Rehlings artikel i Information d. 12. februar: En union søger sin sjæl.

Artiklen giver en ganske god fremstilling både af de forskellige synspunkter og de forskellige kirkelige aktører - og den ridser historien op tilbage til Jaques Delors ønske om at "Give Europa en sjæl".

Han giver også nogle bud på hvor man kan læse mere - jeg vil helt ubeskedent fremhæve de to af dem:

Konstellationer - kan købes hos Forlaget Alfa eller i enhver velassorteret boghandel. Netop udkommet.

Det mellemkirkelige Råds årbog "Kirkernes rolle i et fremtidigt Europa" kan fås gratis hos Det mellemkirkelige Råd.

Må kirken i det hele taget mene noget?

Når vi åbner kirkedebatten om et samfundsrelateret emne i Danmark, løber vi konstant ind i de lutherske linjevogtere som tager udgangspunkt i en fortolkning af Luthers to-regimentelære (har nogen et godt link?) og bruger det til at sige at kirken ikke på nogen måde må mene noget om noget der har med samfundet endsige politik at gøre.

Hvis den så bliver fejet af banen, løber vi ind i næste problem - det vigtigste dogme i folkekirken: "ingen må tale på folkekirkens vegne".

Selve sagen kan det nærmest være umuligt at komme til at diskutere. Det kommer til at handle om om man må diskutere det.

Men "Luther blandede i høj grad religion og politik" påpegede Ida Auken (tilfældigvis min søster...) i Kristeligt Dagblad d. 8. februar. "Toregimentelæren er et moderne begreb, der blev til omkring 1930, og Luther selv adskilte aldeles ikke religion og politik".

Hvis nogen har lyst til at dykke mere ned i denne debat - i relation til spørgsmålet om EU og Europa, så har Ida og jeg redigeret en debatbog, Konstellationer hvor teologerne Svend Andersen og Jesper Høgenhaven på et luthersk grundlag når frem til vidt forskellige resultater.

I 8. februar udgaven af Kristeligt Dagblad havde teologen Lene Sjørup en kronik, Folkekirken op i pavemobilen. Her siger hun "Det er et stort spørgsmål, om folkekirken overhovedet skal ind i det politiske spil i EU, men hvis den skal, bør det være Kirkeministeriet og ikke Det mellemkirkelige Råd og Danske Kirkers Råd, der påtager sig denne opgave." Lene Sjørup er især meget kritisk over for den katolske kirkes indflydelse i EU, især på områder som familiepolitik og kvindefrigørelse. Folkekirken vil uvægerligt blive slået i hartkorn med den katolske kirke, mener hun. Og så er det åbenbart bedre at holde sin mund, så vidt jeg forstår hende. Eller også er det kirkeministeren der skal gøre noget.

D. 14. februar svarede Det mellemkirkelige Råds formand, Ruth van Gilse i debatindlægget "EU og de kirkelige stemmer". Her udreder hun trådene om debatmødet, baggrunden for det og Det mellemkirkelige Råds mandat til at arrangere mødet - som Lene Sjørup ikke ganske havde forstået.

Men debatten om den katolske kirkes rolle vs. folkekirken og andre protestantiske kirkers rolle er bestemt ikke slut med det. Og hvis nogen føler trang til at diskutere spørgsmålet, så lægger jeg gerne blog til :-)

Hvor "dybt" må jeg linke?

Kære læsere af denne blog!

En del af konceptet i bloggen er at jeg følger med i hvad der rør sig i de danske medier i debatten om kirker, folkekirken, EU og Europa mere bredt. Og så ville det jo være rart at kunne linke direkte til for eksempel en artikel i Berlingske Tidende.

Men - jeg er sådan en artig type der nødigt gør noget jeg ikke må. Og jeg har for flere år siden som webmaster på mit arbejde prøvet at få Krak i hovedet med et krav om betaling efter at jeg havde lagt et link ind til et kort der viste sekretariatets beliggenhed.

Og jeg ved at i hvert fald nogle aviser vist ikke er så glade for at man linker "dybt".

Derfor følger jeg også lidt med i den blogosfære-storm som Krak er ude i. Og i diskussionen om om dybe links i det hele taget findes (se fx Trine-Marias blog, hovedetpåbloggen)

Er der nogen der kan hjælpe mig? Må jeg linke direkte til en artikel i Berlingske hvor Peter Lodberg taler for en folkekirkelobbyist i Bruxelles?. Eller en i Weekendavisen der beskriver de onde kirkers hærgen i EUs korridorer? Eller et interview med vor mand i Wittenberg, Simon, der fortæller om kirkernes debat om Gud i forfatningen?

Svaret blæser i vinden - eller måske er det bare mig der er uvidende? I så fald må I gerne hjælpe mig ud af min uvidenhed.

Gud i EUs forfatning?

Skal der være en reference til Vorherre, Gud eller kristendommen i EUs mulige kommende forfatning? Eller er det nok med det nuværende forslag om at der henvises til Europas relgiøse arv?

Det er et emne der deler vandene, og blandt Europas kirker er der heller ikke enighed. Det blev Simon Kangas Larsen interviewet om i P1-morgen her til morgen.

En enkelt bemærkning: I præsentationen af indslaget fremstår det som om der er tale om et kirkeligt topmøde om netop dette emne hvor kirkerne skal prøve at nå frem til en fælles holdning til spørgsmålet og en truende krise er lige ved at få det hele til at bryde sammen - gisp!

Det er der dog på ingen måde tale om, og jeg synes Simon i interviewet får nuanceret billedet meget godt.

Mødet i Wittenberg er langt bredere. Det er et formøde til Den Tredje Europæiske Økumeniske Forsamling (EEA3 blandt venner) - en slags europæiske kirkedage som finder sted i Sibiu i Rumænien til september. Der vil om kort tid komme flere oplysninger om dette på Folkekirkens mellemkirkelige Råds hjemmeside. At spørgsmålet om Gud og forfatningen kommer op på sådan et møde kan man ikke undre sig over - det ville være mærkeligt andet. Angela Merkel har gjort sit til at genåbne debatten, og kirkerne og deres repræsentanter har forskellige holdninger til spørgsmålet.

Folkekirken har allerede (adgang til) et kontor i Bruxelles

Skal folkekirken have en lobbyist i Bruxelles, er der blevet spurgt i debatten.

Ja selvfølgelig, tjaa måske, eller nej det ved en vis Herre i Himlen den ikke skal. lyder svarene.

Faktum er at folkekirken allerede har adgang til et kirkeligt kontor i Bruxelles som fremlægger kirkelige synspunkter i forhold til EU. Folkekirken er nemlig medlem af den brede, tværkirkelige organisation Konferencen for Europæiske Kirker (KEK), som tæller 125 protestantiske og ortodokse kirker fra cirka 30 europæiske lande. Som man hurtigt kan regne ud er der også kirker fra lande udenfor EU repræsenteret. Den største medlemskirke er for eksempel Den russiske ortodokse kirke. De har forøvigt også deres eget lobbykontor i Bruxelles...

KEKs hovedkontor ligger i Geneve. Afdelingen i Bruxelles hedder Church and Society Commission, og det er dem der arbejder i forhold til de europæiske institutioner. En nærmere udredning af dette gav Simon Kangas Larsen på debatmødet Kirkelige stemmer i EU. Se en TV-optagelse af hans oplæg her.

En anden vigtig kirkelig aktør i Bruxelles er - naturligvis - den Romersk Katolske Kirke. Deres organisation i Bruxelles hedder COMECE. Katolikkerne er ikke medlem af KEK, men de samarbejder på en lang række områder.

Folkekirken er også medlem af Fællesskabet af Protestantiske Kirker. Deres hovedkvarter ligger i Wien, men de har en medarbejder udstationeret hos KEK i Bruxelles.

Han har blandt andet til opgave at give et protestantisk input til debatten.

Skal folkekirken have sin egen lobbyist i Bruxelles?

Det er et af de spørgsmål som er udsprunget af debatmødet Kirkelige stemmer i EU d. 26. januar 2007.

Det synes Peter Lodberg der holdt oplæg på mødet og som siden er blevet interviewet til DR P1 programmet Europa Lige Nu søndag d. 4. februar.

Det mente Kirkeminister Bertel Haarder ikke (sagde han i sit oplæg på debatmødet)

Det synes Dansk Folkepartis Europaordfører Morten Messerschmidt heller ikke, skrev han i en pressemeddelelse d. 5. februar: Folkekirken har intet at gøre i EU. Interessant at det er Europaordføreren og ikke kirkeordføreren der siger dette. Hvad skal man nu udlede af det...?

Karin Riis-Jørgensen fra Venstre er derimod helt enig. I dagens udgave af Berlingske Tidende støtter hun Peter Lodbergs forslag. Ifølge avisen frygter hun "at Europas katolske lande med Vatikanet i spidsen er på vej til at løbe EU over ende." Hun ønsker også at oprette en teologisk tænketank "som et protestantisk modspil til den katolske indflydelse på EUs beslutninger". Tænketanken synes hun skal finansieres med EU-parlamentarikernes puljemidler.

Til Berlingske Tidende siger hun: »En folkekirkelig lobby eller en tænketank vil klæde os parlamentarikere bedre på til at gennemskue den katolske underliggende dagsorden.«

Også lektor i kirkeret Lisbet Christoffersen bliver interviewet til artiklen i Berlingske. Lisbet Christoffersen er medlem af en arbejdsgruppe om EU-lovgivning under Konferencen for Europæiske Kirker. Hun siger til Berlingske at hun godt kan forstå at parlamentarikerne har et "behov for løbende at blive opdateret af forskere med faglighed og indsigt i folkekirkelig tradition og nordisk forvaltning. »Men det må kunne gøres mere enkelt end ved at skabe en anti-katolsk kamporganisation i EU,« siger hun.

Lisbet Christoffersen var også blandt oplægsholderne på debatmødet Kirkelige Stemmer i EU.

Kirkerne og EU - debatten er fløjtet i gang

Nu tager jeg mod til mig og laver en blog om kirkerne og EU. Jeg synes selv emnet er uhyre interessant og lige for tiden er der åbenbart temmelig mange andre der synes det samme. Den debat vil jeg prøve at samle lidt op på her.

I kraft af mit arbejde som Informations- og Europasekretær i Folkekirkens mellemkirkelige Råd har jeg været initiativtager til et debatmøde om Kirkelige Stemmer i EU som fandt sted i Vartov i København fredag d. 26. januar.

Mødet blev filmet til tv af dk4 som sendte det i sin fulde udstrækning dagen efter.

Og så blev det streamet og kan ses på nettet det næste års tid - bekvemt opdelt i mindre blokke så man ikke behøver at gnave sig igennem 4 timers TV.

Det blev forresten arrangeret med støtte fra Europa-Nævnet. (tak :-))

I forbindelse med mødet lanceredes også debatbogen "Konstellationer" som jeg har redigeret sammen med min søster Ida Auken. Bogen udkom på Forlaget Alfa. Bogen er blevet godt anmeldt i Politiken og Kristeligt Dagblad. Den er også blevet omtalt på teologinet.dk

Debatmødet fandt sted kort tid efter at Angela Merkel havde genstartet debatten om EUs forfatningstraktat og bl.a. talt for at der alligevel skal være en reference til Gud eller kristendommen i traktatens indledning (Præamblen).

Så var grunden lagt for en ivrig debat både på mødet og bagefter. Jeg vil på denne blog prøve at samle op på det der allerede har været de sidste par måneder (udfra min helt subjektive vurdering!) og også følge med i hvad der kommer.

Jeg er meget modtagelig for input, og hvis du kunne tænke dig at blogge med, så skriv til mig på kirstenauken@gmail.com