Thomas Wipf: Leuenberg aftalen er en model for forsoning i Europa

Præsidenten for Fællesskabet af protestantiske kirker i Europa, Leuenberg Kirkefællesskab talte på et møde i Wittenberg (formøde til EEA3, omtalt andet steds på denne blog). Her sagde han at de erfaringer som de protestantiske kirker i Leuenberg fællesskabet har med 30 års forsoning og heling af gamle sår (Leuenberg aftalens model for forsonet mangfoldighed) kan tjene som model for hvordan forsoning i Europa kan finde sted.

Om hvad protestantismen kan bidrage med, siger han bl.a.:

"I am convinced that Protestantism, as part of the overall Christian witness and service, has a
quite specific significance for Europe. In this regard we could focus on various important
aspects: Protestantism as a confession of freedom, Protestantism as a confession of individuality
and education, Protestantism as a confession of participation and democracy, and Protestantism
as a confession of a world-affirming responsibility for the ‘worldliness’ of the world.
I shall, however, limit myself to three aspects in my consideration of Europe and the challenges
facing it: the significance of Protestantism for unity (4.1), for secular society (4.2), and
for democracy (4.3) in Europe."

Og længere nede:

"European unity will not lie in a reproduction of the Christian West. European unity lies ahead
of us in a form that we must seek and together shape, stage by stage. In that process, Christian
Europe will certainly contribute its values and its intellectual, spiritual and cultural riches.

Christian Europe will also point to the achievements that cannot be dispensed with, such as
the intrinsic worth of the individual before God, human rights, democracy and the rule of law.

However, we must also be prepared to allow others to contribute their values and their intellectual, spiritual and cultural riches, and Europe will be strengthened by such exchange. People of other religions and cultures do not live only in the European belt of friendly states: they are already here as immigrants, right in Europe, living among us."

Vigtig protestantisk erkendelse: Verden er verdslig - og det er Europa også
Wipf fremhæver protestantismens skelnen mellem det guddommelige og det verdslige. Verden er verdslig - og det er kirkestrukturerne også. Kirken er ikke sandheden, men sandhedens tjener. Og kirken er ikke i sig selv hellig. Protestantismens kirkesyn er på dette punkt radikalt anderledes end katolikkernes og de ortodokses.

Som protestant er han fuldstændig overbevist om at Europas verdslighed ikke er noget der skal bekæmpes, men en fuldstændig afgørende forudsætning for succes:

Som reformert er det Zwingli han citerer:

An important feature of Reformation belief is the distinction between the divine and the
earthly dispensations of God. Or, as Zwingli put it: between divine and human justice. Christians
as people liberated by the Christ event are persuaded of the secularity of the world. That
also applies to church structures. Protestantism makes a clear distinction between the church
and the Lord of the church. The church is not the truth: it is the servant of the truth. The
church is not in itself holy: only Jesus is holy as the origin and foundation of the church.
Our continent is a territory in which people of the most different identities, cultures, confessions
and religions live together.

It is a great challenge not to attribute to it excessive religious or ideological significance, but to shape it as a shared space of freedom, justice and peace. By this standard, Europe’s secularity is not a deficiency to be overcome, but, on the contrary, a pre-condition for the success of the European project.

Thomas Wipfs tale, The significance of Protestantism for Europe, er lagt ud som pdf sammen med pressemeddelelsen.
Begge dele er hurtigt læst.

Thomas Wipf er forøvrigt schweizer og altså fra et land der ikke er medlemmer af EU. Det ændrer ikke ved at han har et stærkt engagement i det europæiske samarbejde.

Folkekirken er med i Leuenberg-fællesskabet
Folkekirken var med til at grundlægge fællesskabet i 1973 og deltog som aktiv og engageret observatør derefter. Men først i 2001 blev folkekirken fuldgyldigt medlem af Leuenberg Kirkefællesskabet. Det skete ved en beslutning i Det mellemkirkelige Råd efter høring af de danske biskopper i forhold til det rent læremæssige.

I forbindelse med tiltrædelsen af Leuenberg Konkordien (som det meget fint hedder) udarbejdede Det mellemkirkelige Råd en signaturforklaring hvor rådet redegør for hvordan man forstår fællesskabet.

Leuenberg Kirkefællesskab dækker lutherske, reformerte (calvinistiske) og metodistiske kirker i Europa. Kirkerne har fuldt kirkefællesskab - så man kan bruge hinandens præster, gå til alters sammen osv.

Leuenberg har ikke sit eget lobbykontor i Bruxelles. Her samarbejder de med den bredere organisation Konferencen for Europæiske Kirker, KEK (som også omfatter ortodokse, anglikanere og andre, bl.a. enkelte pinsekirker). Leuenberg har udstationeret en medarbejder på KEKs kontor i Bruxelles.

For lige at løfte blikket til vores nordiske søsterkirker: Den norske kirke er også fuldt medlem af Leuenberg. Den svenske og den finske kirke er fortsat kun observatører. Og baggrunden for disse forskelle er en lang historie (i begge ordets betydninger).