søndag den 18. februar 2007

Hvor "dybt" må jeg linke?

Kære læsere af denne blog!

En del af konceptet i bloggen er at jeg følger med i hvad der rør sig i de danske medier i debatten om kirker, folkekirken, EU og Europa mere bredt. Og så ville det jo være rart at kunne linke direkte til for eksempel en artikel i Berlingske Tidende.

Men - jeg er sådan en artig type der nødigt gør noget jeg ikke må. Og jeg har for flere år siden som webmaster på mit arbejde prøvet at få Krak i hovedet med et krav om betaling efter at jeg havde lagt et link ind til et kort der viste sekretariatets beliggenhed.

Og jeg ved at i hvert fald nogle aviser vist ikke er så glade for at man linker "dybt".

Derfor følger jeg også lidt med i den blogosfære-storm som Krak er ude i. Og i diskussionen om om dybe links i det hele taget findes (se fx Trine-Marias blog, hovedetpåbloggen)

Er der nogen der kan hjælpe mig? Må jeg linke direkte til en artikel i Berlingske hvor Peter Lodberg taler for en folkekirkelobbyist i Bruxelles?. Eller en i Weekendavisen der beskriver de onde kirkers hærgen i EUs korridorer? Eller et interview med vor mand i Wittenberg, Simon, der fortæller om kirkernes debat om Gud i forfatningen?

Svaret blæser i vinden - eller måske er det bare mig der er uvidende? I så fald må I gerne hjælpe mig ud af min uvidenhed.

4 kommentarer:

Unknown sagde ...

Kære Kirsten,

Jeg kan ikke se hvad ulempen skulle være ved at linke til en artikel. For f.eks. Berlingske betyder det jo øget trafik på deres site og dermed øgede reklameindtægter.

Man kan i hvert fald konstatere at Kristelig Dagblad på deres portaler flittigt linker til andre siders artikler. Så de har i hvert fald ikke noget at komme efter hvis du linker til dem.

Krak er vist lidt specielle med links, de fleste andre tror jeg ikke vil rejse sager.

Der hvor det er ulovligt/problematisk, er der hvor man inkluderer indhold fra andre sider på ens hjemmeside sådan at det ser ud til at komme fra en selv (enten ved at wrapper indholdet eller kopiere det).

Det kommer også an på hvor systematisk man linker. Hvis man bygger et helt site op ved at lave en linksamling til en bestemt avis kan det måske være forkert, men eller så link lystigt!

RSS-feeds er jo faktisk en måde at lave dybe links på. Og der har alle webmastre da indset at det er en fordel at folk linker til en på den måde.

Christian

Kirsten Auken sagde ...

Tak Christian. Jeg håbede også at det forholdt sig sådan.
Kirsten

teologinet.dk sagde ...

Her er seneste nyt fra Krak om dybe links: http://newz.dk/forum/item/69283/

Men jeg vil nu nok råde folk til at skrotte Krak og i stedet bruge googles kortservice i stedet. Googles indgangsvinkel er mere venlig end Kraks og det skal da belønnes.

Man skal bare have api (gratis) til ens hjemmeside og så kan man bruge googles kort. Se http://www.google.com/apis/maps/


Christian
chr.teologinet.dk

teologinet.dk sagde ...

I relation til min sidste kommentar om google maps, er jeg blevet gjort opmærksom på denne coole danske side, der benytter google maps til at lave en vejviser kort over hele Danmark:

www.findvej.dk

Og det gode: Man må GERNE (læser I det her krak.dk-hoveder?) lave links til sin adresse!

Så hvis man ikke har mod på at integrere google maps på ens hjemmeside, kan man "nøjes" med at linke til ens adresse på findvej.dk

Christian