Skal vi have en folkekirkelig lobbyist i Bruxelles?

Det er debatten om dette spørgsmål der især har præget kirke/EU-debatten siden vi holdt vores møde i Vartov: Kirkelige stemmer i EU d. 26. januar. På mødet foreslog Peter Lodberg fra Danske Kirkers Råd at folkekirken skulle have sin egen lobbyist i Bruxelles. For at kunne give lidt liberalt protestantisk modspil til katolikkerne, blandt andet

Jeg var egentlig lidt forundret over at det blev den debat der kom ud af det. For i mit hovede har vi allerede vores kontor i Bruxelles - nemlig hos Konferencen for Europæiske Kirker der på særdeles kvalificeret og nuanceret vis blander sig i debatten om EU og Europa på baggrund af en meget broget skare af protestantiske og ortodokse medlemskirker. KEK er i mine øjne gode til at fastholde mangfoldigheden af stemmer når det kommer til vanskeligere politiske spørgsmål, og set med folkekirkeøjne er det en klar fordel - for vi har jo lidt svært ved at komme med samlede svar fra vores kirke på de politiske emner.

Men problemet er selvfølgelig at KEKs arbejde ikke er særligt synligt i Danmark. Vi har Det mellemkirkelige Råd til at samle det op, men vi har ikke noget forum der kan svare når KEK fx spørger sine medlemskirker hvad de mener om Tyrkiets optagelse i EU (et spørgsmål som KEK netop endte med at give et meget nuanceret svar på på baggrund af mange forskellige tilbagemeldinger, men altså ikke fra folkekirken). Så i den ideelle verden er det stadig vores hjemmearbejde vi mangler at gøre: vi mangler platformen for den fælles demokratiske åbne debat i folkekirken - stedet hvor de forskellige kirkelige retninger og de mange nye netværk kunne mødes og tale med hinanden. Kald det kirkeråd eller synode eller hvad som helst. Det er altså underligt at vi i foreningsdanmark er så skrækkeligt bange for at indføre en central demokratisk struktur i vores kirke.

Nå, men den kommer nok ikke lige med det første. Men det behøver måske ikke betyde at vi ikke kan forholde os til det der foregår i Bruxelles. I mine øjne ville den bedste måde at gøre det på, være at folkekirken udstationerede en medarbejder på KEKs kontor i Bruxelles. Betalt af hvem der nu måtte have midler til det (Det mellemkirkelige Råd har desværre ikke). Personen skulle dels indgå som en del af KEKs stab og tage del i det løbende arbejde med at overvåge udviklingen i EU og Europa mere bredt. Derudover skulle vedkommende have særlige forpligtelser på at melde tilbage og være i dialog både med Det mellemkirkelige Råd og vores sekretariat i København - og hvem i folkekirken der ellers måtte være interesseret. Derudover skulle personen have nogle forpligtelser overfor danske politikere i Bruxelles og Strasbourg der måtte ønske det (lad os straks tage Europarådet med ind nu vi er i gang). Hvis fx Karin Riis-Jørgensen gerne ville kunne vende noget hun opfatter som stærk katolsk lobbyisme med en fornuftig mainstream person fra folkekirken med godt kendskab til Europa, ville den danske ansatte på KEKs kontor være en hun kunne henvende sig til.

Modellen er allerede i funktion. De britiske kirker er gået sammen om en ansat hos KEK i Bruxelles, og det samme er den svenske og den finske kirke. Og det protestantiske Leuenberg Kirkefællesskab (som folkekirken også er med i) har minsandten også en medarbejder ansat hos KEK. KEK er med andre ord blevet platformen for de protestantiske kirkers arbejde i Bruxelles. Kun tyskerne har deres eget kontor, men de er til gengæld i tæt samarbejde med KEK.

De ortodokse har organiseret sig på en lidt anden måde. De har også KEKs kontor, men de benytter derudover en model med at have biskopper udstationeret på eget kontor i Bruxelles (den russisk ortodokse kirke, den græsk ortodokse kirke og Det Økumeniske Patriarkat (i Konstantinopel/Istanbul)) eller de har biskopper der rejser i pendulfart til Bruxelles.

Det ville være helt skørt, synes jeg, hvis vi fra netop dansk side begyndte at skabe parallelle strukturer når nu vi har noget der fungerer udmærket i forvejen - og som vi ville have gode muligheder for at få mere indflydelse på og mere udbytte af end vi i forvejen har (og det er ikke så lidt endda). Lad os da bakke op om dette.

Det vil så ikke altid være i modspil til katolikkerne, for langt hen ad vejen er kirkerne faktisk ret enige - det gælder fx samarbejdet om flygtninge og indvandrere og generelt omsorgen for de svageste i samfundet - plus arbejdet for menneskerettighederne. De kan slet ikke forstå at man som kirke kan være imod dette.

Danmark er leveringsdygtige i mange specialprodukter... Også teologisk...

Er der nogen der læser med på dette? I må meget gerne kommentere og give jeres mening til kende. Det kunne faktisk være sjovt.

Og husk så at høre Folk og Kirke på mandag!