torsdag den 15. marts 2007

Debatten raser videre...

Pyha, man bliver jo helt forpustet som debatten om kirken, EU, folkekirkelige lobbyister og Gud i forfatningen (eller ej) har taget fart.

Dagens udgave af Kristeligt Dagblad myldrer med artikler om emnet.

Forsiden: Danske parlamentarikere vil have Gud ud af EU
De fleste danske europa-parlamentarikere har skrevet under på at de ikke vil have en reference til Gud eller kristendommen i EUs forfatning - som svar på et øget katolsk pres for netop dette.

Side 6: Protestanter lobbyer også
Artikel af Birthe Pedersen som har besøgt KEK i Bruxelles og interviewet Doris Peschke som arbejder i Churches Commission for Migrants in Europe (CCME) og laver lobbyarbejde for flygtninge og indvandrere.

Birthe Pedersen får udnævnt Doris Peschke til at være talsmand for KEK hvilket må siges at være en sandhed med modifikationer, for CCME er en selvstændig organisation der er ved at blive integreret med KEK (og deler kontor med KEK).

Side12 Hun vil have Gud ud af EU
Portræt af Europa-Parlamentariker Karin Riis-Jørgensen som har gjort sig bemærket ved at tale for en folkekirkelig lobbyist i Bruxelles som modvægt til den katolske indflydelse.

Folk og Kirke om EU og Kirkerne
Talsmand for KEK i Bruxelles er derimod Rüdiger Noll som er direktør for KEKs kommission for Kirke og Samfund. Ham mødte jeg sammen med ¨DRs Kåre Gade da vi i forrige uge besøgte Bruxelles. Vi lagde også vejen omkring katolikkernes organisation COMECE, og vi havde en samtale med selv samme Karin Riis-Jørgensen i Europa-Parlamentet. Det er der kommet en Folk og Kirke udsendelse ud af som kan høres mandag d. 19. marts kl. 13-14 på P1 og derefter på www.dr.dk/tro og på podcast. Det mere præcise link er her:

Ingen kommentarer: